Løbbinding
Løbbinding er en metode at binde halm til kurve. Ordet stammer fra oldnordisk, hvor laup betyder kurv. Håndværkstraditionen går tilbage til de allerældste tider og kendes verden over. Materialerne har altid været lige ved hånden og kræver kun få redskaber.
Indtil for omkring 100 år siden var mange husmænd sysselsat med halmbinding de lange vinteraftener, og for nogle enten som et sideerhverv eller en levevej.
Nu har teknikken fået en opblomstring og kan ses anvendt hos kunsthåndværkere i et utal af spændende nye udformninger, farver og materialer.
På kurset her arbejder vi historisk med langhalm og bindemateriale af pil. Vi vil tale om, hvordan man kan lave sine egne, enkle redskaber.
Redskaber kan lånes i værkstedet.
Kurset koster 850 kr. incl. materialer, kaffe, the og kage.
Næste workshop: 23.-24. januar 2021.