Bjørnekullatorpet

Bjrnekulla

Dette er ”en oase i vildmarken”, udsprunget af hårdt arbejde igennem generationer i utaknemmelige omgivelser.

Rekonstrueret og genopført med barndommens længsel efter at være en del af Astrid Lindgrens Bulderby- eller Kathultmiljø og overordnet at skabe et frirum væk fra trængsel og alarm, en tilværelse med evigt blomstrende kirsebærlunde, blåbær og vafler og ildens knitrende liv i brændekomfuret.

Det lyder måske som en uvirkelighed, men ikke desto mindre findes Bjørnekullatorpet, hvor kurser, workshops og ophold kan tilbydes og arrangeres, og hvor det er muligt at standse op, snuse stemning og dufte ind og lade sig berige af indbegrebet af ro og væren.

Beliggenheden er i det nordlige Blekinge tæt på grænsen til Småland. Omgivelserne er betegnet som Sveriges sydligste vildmark, og skoven er rigtignok meget vild med bunker af klippeblokke hulter til bulter med blandet løv- og nåleskov.

Her er et rigt og varieret dyre- og fugleliv, bl.a. elge, hjorte og vildsvin. Ravne, sortspætter, traner, skovsnepper, ørne og et hav af småfugle.

I 2009 gik en enlig ulv forbi og satte sine poteaftryk. Ulve er dog et usædvanligt sjældent fænomen, men netop i 2009 blev flere ulve observeret i Sydsverige, hvilket medførte en hed debat. Ulvene blev skudt samme dag, som jagten blev frigivet.

 

isfugl          Is på søen i april     

 

Vinteridyl          morgentge